Friday, August 31, 2012

Kreative indslag i en travl uge

3 arrangementer på skolen og 1 børnefødselsdag på én og samme uge, jo, vi er trætte.
Men også glade, for alt er gået så fint.
Til kagekonkurrencen i dag ved SFOens fest fik vi kreeret en monster-edderkoppekage. Mums den smagte godt! Ja, vi vandt ikke, men det var nok fordi den kun blev bedømt på sit ydre (som ellers ikke var så grimt endda) og ikke sit indre!

Edderkoppekagen var ret hurtig at smække sammen. Man starter med tre færdige choko-lagkagebunde. Den øverste smøres lidt "sjusket" med kakaosmørcreme og de tre bunde lægges sammen med flødeskum rørt op med blendet flormelis/frossen jordbær. Øjne, ben og fødder kan laves af hvad man nu kan finde på. Vi brugte lakrids, cola-snørebånd og skumfiduser. Hvis man vil kan man farve kakaosmørcremen med sort frugtfarve. Vi havde det ikke i huset, så vi dryssede lidt sort krymmel på i stedet. Stilles til sidst i køleskab for at stivne lidt inden servering.


Og så er jeg endelig kommet rigtig i gang med at hækle. Noget jeg lærte på et kursus hos disse to dygtige piger: Mette fra Kirkesjov og Cecilie fra Hvad bier tænker. Jeg er startet på et simpelt projekt - et håndklæde. Her er et billede fra sidste weekend hvor jeg var til et laaangt fodboldstævne med Mille. Johan fik samtidig ordnet det hvide garnnøgle..






3 comments:

Elisa With Nielsen said...

syntes nu det er en fin kage :)
Du er velkommen til at kigge forbi min blog, hvr der er gang i 4 give-aways bla. lidt godt fra Tante Grøn.

Elisa With Nielsen said...
This comment has been removed by the author.
Gitte said...

Tak! Skønne give-aways, som jeg helt sikkert lige skal kigge nærmere på.